Ølfestival hos Tribeca

Det bliver en fremragende dag og aften, lørdag den 23. november.
Især hvis du kan lide øl!

En helt ny ølfestival ser nemlig dagens lys i Nordvest, og vi kan allerede nu afsløre, at der bliver øl for både professionelle og amatører, og alle der imellem.

Vi på Tribeca på Bygmestervej/Bisiddervej bliver omdrejningspunktet, og sammen med naboen Nordvest Ølbar og Nørrebro/Nordvest Bladet har vi slået de første streger til et flot program.

Ølfestivalen kommer til at byde på flere forskellige ølsmagninger med og uden fortællinger, foredrag om øllets historie i Nordvest og på Nørrebro, quiz med flotte præmier, pizza fra Tribeca Beer- & PizzaLab og juicy burgers fra ’Alberts’ til at stille ’ølsulten’, øl-cocktails og DJ om aftenen – og meget meget mere.

Et af de spændende elementer på ølfestivalen bliver de lokale mikrobryggere, der i løbet af dagen skal servere det bedste, de har. Publikum er med til at stemme på den bedste brygger.

Program for dagen:

12.00-13.30
Øllets historie fortalt af Uwe Brodersen, som er lokalhistorisk ølentusiast. Efter historien vil der være quiz med præmie. Til arrangementet bliver der serveret Pizza fra vores PizzaLab og forskellige øl fra Ugly Duck.

12.30-16.30
Åbent for smagning af øl fra lokale mikrobryggere. Stemmeseddel Kan købes i baren. Har man købt adgang til et arrangement, følger stemmesedlen med i arrangementets pris.

13.30-16.30
Tasting i pizzalab. Køb et stempelkort og smag på 5 øl fra vores menu i Pizzalab. Kan købes på dagen.

14.00-15.00
Ølsmagning ved Carsten Berthelsen. Carsten er forfatter og foredragsholder og professionel ølentusiast. Carsten vælger 5 favoritøl, som han vil præsentere på dagen.

15.30-16.30
Ølsmagning fra Ugly Duck. Bryggeriets egne eksperter kommer og fortæller om øllene. Der vil være helt nye, spændende øl fra bryggeriet.

18.00-21.00
Juicy Burgers og lækre ølcocktails i Tribecas rustikke rammer.

Billetter kan selvfølgelig tilkøbes på dagen, hvis der ikke er udsolgt.

Udbyder
Tribeca Nxt Door

Adresse
Bygmestervej 2, 2400 København NV

Dato
23/11 2019

Tidspunkt

  • Lørdag : 12:00 - 00:00

Det får du
Ølsmagning, pizza, burger, cocktails

Pris
Øllets historie, quiz, pizza og øl, kl 12.00-13.30: 250 kr.
Ølsmagning med Carsten Bertelsen kl 14.00-15.00: 225 kr.
Ølsmagning Ugly Duck Kl. 15.30-16.30: 175 kr.
Tasting i pizzalab Kl. 13.30-16.30: 125 kr.
Burger og cocktail Kl. 18.00-21.00: 125 kr.

Bestil billet

Læs mere